Min historie om at gå fra at være sygemeldt med stress, til nu at have egen virksomhed.

14 Januar 2019.

Den dag glemmer jeg aldrig.

Der havde jeg min første dag på iværksætterforløbet “Fra Ledig til Virksomhedsejer”, som er en del af Business Aalborg og Aalborg Kommune.

Og hvorfor gjorde jeg så det? – fordi jeg havde en drøm!

En drøm om at gøre fotografering fra en hobby til min levevej. En drøm om at vise verde, at jeg tager nogle gode billeder og at jeg kan arbejde med mennesket foran kameraet, så de bliver trygge og det bliver en fornøjelse at få taget billeder.

I dette blogindlæg vil jeg gerne fortælle lidt omkring den mentale rejse jeg har været på og stadigvæk er og sikkert altid vil være.

Hvem var jeg inden jeg startede?

Før jeg startede på iværksætterforløbet, var jeg en 33 årig fyr som havde en masse at slås med indeni.

Jeg var sygemeldt med stress for 2. gang fra sommeren 2018 og frem til dagen før jeg skulle starte på iværksætterkurset. Om det var en god ide at raskmelde mig så pludseligt ved jeg ikke, men jeg var nød til at tage chancen, hvis jeg gerne ville forfølge min drøm. – en beslutning jeg slet ikke har fortrudt!

Ud over at være stresset, så følte jeg mig også enormt ensom.

Det har jeg aldrig sagt højt før nu, så hvis du læser med her, så er du en af de få der ved det.

Ensomheden var et stort problem.

Godtnok havde jeg min familie jeg kunne ses med ofte, men når man er single og bor alene med sin lille hund, så kan de sene aftentimer godt føles lange når det er hver eeeeneste aften! Jeg havde da venner, men det var som regel kun folk der var interesseret i at ses når vi skulle feste og i byen. Det er ikke så spændende i længden og jeg vil gerne have noget mere indhold i mit liv.

At være ensom gør også at jeg automatisk lukker mig inde.

Og det er ikke sku nogen god kombination, når man også skal ud blandt nye mennesker og netværke og forsøge at sælge sin ydelse, når man så er skrækslagen for at møde nye mennesker! 😉

Jeg har aldrig brugt ordet angst før, for jeg har altid følt mig som en fyr der ikke er bange for hverken nogen eller noget og jeg skal nok klare alt.

Meeeeeen når tingene kommer tæt på mig personligt, så må jeg også indrømme, at så kan jeg pludselig ikke alt alligevel og så kommer den her angst frem i mig, for at møde flere mennesker af gangen og ikke vide hvad man bliver udsat for. Det værste man kan gøre ved mig er, at “smide mig ud foran bussen”.

Heldigvis havde vores projektleder Claus Wimmer-Aune haft individuelle samtaler med mig og jeg gennemgik en personlighedstest for at se om jeg ville egne mig til at starte. Da Claus sagde god for det, var jeg ovenud lykkelig og jeg glædede mig helt vildt til at starte på forløbet. 🙂

Sådan var forløbet

Iværksætterkurset er 12 uger langt og udover at der bliver arbejdet med vores forretningsplaner, ideudvikling, markedsføring osv osv, så er der også den personlige udvikling.

Den personlige udvikling tænker man måske ikke så meget over i starten, men efterhånden som tiden gik, kunne jeg mærke hvordan jeg ændrede mig. En stor udfordring for mig er, at stå foran flere mennesker og snakke og det vidste jeg, at jeg ville blive udfordret på.

Tilbage i folkeskolen kunne jeg heller ikke få mig til at fremlægge foran klassen, selvom jeg havde kendt dem i mange år. Jeg pjækkede altid fra skole når vi skulle fremlægge og så måtte jeg tage balladen dagen efter. Den ville ikke gå her, det indså jeg hurtigt. Slet ikke når vi skulle igennem to omgange af den såkaldte “Løvens Hule”, som foregår lidt på samme måde som vi ser på tv.

Den første gang skal man præsentere sin ide på få min og så kommer der noget sparring på den. Den afsluttende omgang “Løvens Hule” er foran fire erhvervsfolk, der sidder klar til at høre hele din forretningsplan og stille spørgsmål til det hele bagefter. Det kræver virkelig man er godt forberedt og en masse øvelse.

På holdet var der selvfølgelig også andre deltagere. Jeg mener vi var 8 til at starte med, men blev så reduceret lidt efter noget tid, da de af forskellige årsager ikke kunne klare sig igennem forløbet. Her når man også at knytte nogle tætte bånd hvis man giver noget af sig selv.

Vi har alle den fælles drøm, at gøre vores interesse til vores levevej og det er fantastisk at møde passionerede mennesker hver eneste dag.

Hvem er jeg så idag?

Når jeg tænker tilbage på nogen af de ting der er sket med mig på de 12 uger og her et par måneder efter, er det nærmest skræmmende at tænke på den udvikling jeg har været igennem.

Som jeg skrev, så har jeg følt mig meget ensom i mange år med mange overfladiske venskaber, hvor jeg kun kunne bruges når de skulle køres, tages billeder eller vi skulle feste. Jeg havde dog én virkelig god ven, men han valgte at fokusere på sin nye kæreste og så røg venskabet midt i 2018.

Jeg traf den beslutning at gå min Facebook profil igennem og sortere godt og grundigt ud i de mennesker som jeg ikke følte ville mig noget godt. Så var der endnu færre “venner”, men jeg kunne mærke jeg skulle starte på en frisk. Det er jeg glad for jeg gjorde og det er ikke sidste gang jeg giver min Facebook profil en støvsugning.

Jeg har så derefter udvidet mit netværk med nye bekendtskaber og venskaber. Disse er kommet via diverse netværk, iværksætterforløbet osv.

På de 12 uger har jeg også tabt lige over 10kg. Jeg satte mig for, at hvis man skal være skarp oveni bøtten, så er det vigtigt man er i nogenlunde god form. Jeg er stadigvæk stor og det vil jeg sku altid være, men det går den rigtige vej og jeg er i en kondition som ikke er heeelt elendig, efter jeg er begyndt at køre på racercykel og fokusere på kosten.

Så kommer vi til nok de værste og bedste ting ved det hele. Netop det her med at være indelukket og ikke turde stå foran andre og fremlægge noget som helst. Bare det at gå til et foredrag, hvor jeg skal sidde stille på en stol og lytte, var vanvittig skræmmende!

Den første ting jeg vil tage med mig som en stor sejr i det her forløb, er vores afsluttende omgang i Løvens Hule.

Vores salgstræner Per Topp, var super inspirerende og et af hans råd var, at vi skulle skille os ud fra de andre.

Så stod jeg der med alle mine talenter og anede ikke en kæft om hvad jeg skulle gøre.

Jeg var pisse nervøs og jeg vidste jeg bare kunne prøve og gå dødhamrende nervøs ind i lokalet og fremlægge min forretningsplan og så skynde mig ud af døren igen. Hvis jeg gjorde det, så ville det nok også være ok, men så ville jeg jo ikke skille mig ud fra de andre.

Så jeg tænkte, at nu var det sku på tide at tage en chance! Jeg tog et konfettirør med til vores afsluttende pitch og drønede det her rør afsted udover “løverne”.

Jeg sagde i starten af pitchen, at jeg hed Brian Christensen og jeg nok skulle sørge for de aldrig kom til at glemme mig igen.

Som du kan se på videoen herunder, så tror jeg egentlig jeg ramte den meget godt 😉

Den sidste store ting jeg nok aldrig glemmer, var min optræden på landsdækkende tv, da jeg var i Tv2 Nyhedernes Inspirationshistorie d. 26 august 2019.

To dage før de skulle filme det, fik jeg beskeden af Claus, at nu skulle jeg og hele projekt “Fra Ledig til Virksomhedsejer” sku på skærmen!

De to dages ventetid var noget af det værste jeg har oplevet! Som 11-12 årig spillede jeg forkamp på Aalborg Stadion foran en 15-20.000 mennesker da AaB spillede mod Brøndby og scorede 2 mål. Jeg har stået foran 18.000 mennesker på en scene på havnen i Aalborg og taget koncertbilleder, men det var da ingenting i forhold til det nervesammenbrud jeg fik næsten fik her 😉

Jeg vågnede klokken 4 om natten og tænkte “Hvad nu hvis de spørger om det her, hvad skal jeg så svare” osv osv. Det var SKRÆKKELIGT og det blev værre og værre og selve dagen vi filmede var da også vildt skræmmende.

Men efter at have set mig selv i tv nogle gange nu, så var det på en måde også en fed oplevelse. 🙂

Der vil altid være ting man ønskede var anderledes i indslaget, fordi jeg jo ved hvilke ting de fik i kassen, men det kan jeg ikke ændre på. 🙂

Jeg fik en ordentlig en på opleveren og det var da sjovt! 😛

Du kan se lige her hvordan det så ud, da jeg havde Tv2 med på arbejde, da det blev sendt i nyhederne:

Et par afsluttende ord

Da de 12 uger var slut, var det både afslutningen på iværksætterforløbet, men også starten på noget skræmmende og spændende på én gang – nemlig at stå på egne ben.

Godtnok er der løbene opfølgning og sparring med Claus Wimmer-Aune. Det er super givende, fordi man bliver holdt op på de mål der er sat sig fra mødet før og hvis man går i stå, får man nogle friske input.

Det at starte op med egen virksomhed er sku ikke nogen dans på roser. Det er hårdt arbejde, tvivlen på sig selv om man kan klare det, er der nu kunder nok i den kommende periode og hvordan optimere og udvikler man sin virksomheden hele tiden. Tankerne er mange!

Den rejse er heldigvis også super spændende og jeg glæder mig helt vildt hver eneste dag jeg vågner, at jeg nu står op til noget jeg elsker. 🙂

Hvis du har læst med helt hertil, så vil jeg sige dig tusind tak for at bruge din tid på at læse min historie.

Formålet med det her blogindlæg er, at hvis du har drømmen og viljen, så kan du også starte din egen virksomhed ligesom jeg gjorde.

Vi kan alle have en masse udfordringer fysisk og psykisk, men det handler om at vende dem til noget positivt og forsøge at arbejde med tingene, så godt som du nu kan. 🙂

Siden jeg var lille, har jeg dyrket sport på rimelig højt niveau. Min tilgang til sporten var nok også højere end de niveau jeg spillede på. Men jeg havde altid den her tanke i mit hoved:

“Hvis ikke du skyder på mål, så scorer du heller ikke!”

Så nu vil jeg slutte af med at sige:

Kom nu ind i kampen og så skyd på mål for fanden! Så kan det godt være du rammer pølsevognen langt oppe på tribunen, men så hent en ny bold og prøv igen! 🙂

Har du spørgsmål eller kommentarer til indlægget, så er du meget velkommen til at sende mig en mail på bc@BrianChristensenPhoto.com

Tusind tak fordi du læste med! 🙂

Kærlig hilsen,

Brian Christensen

Iværksætter og fotograf Brian Christensen